top of page

Manhattan Projektet og det første kernevåben

Manhattanprojektet blev opkaldt efter lederen af projektet, Leslie Groves hjemby. Han kom fra Manhattan i New York. Manhattanprojektet blev opkaldt således, efter en gammel amerikansk tradition. Officeren Leslie Groves var chef for byggeriet af bombe fabrik-kerne, som havde til formål at skabe atombomber. Projektet fik sin start efter det store fremskridt, og op-dagelsen af at splite et atom, der var blevet gjort  inden for forskning af atombomber. To britiske fysikere opdagede i 1941, at der ikke skulle store mængder af uran, til at frem-stille en atombombe. Dette var langt mindre en forskerne først havde antaget. Opdagelsen af dette satte gang i udviklingen af atombomben. I 1942 besluttede den amerikanske regering derfor at  bevilge projektet med endnu flere ressourcer, og en ny stærkere militær styring. Derfor blev alle forskere, der arbejdede på projektet flyttet til fabrikkerne i Los Alamos i New Mexico, hvor atom-bomben skulle fremstilles.  Det blev begyndelsen på Manhattanprojektet.

Projektet blev kvalificeret som et militært projekt, og de involverede videnskabsmænd var under militær styring. En af Videnskabsmændene var Robert Oppenheimer. Han og en række andre videnskabsmænd kom frem til et videnskabeligt resultat, som skete på baggrund af de opdagelser som Albert Einstein og Niels Bohr havde gjort inden for kernefysikken.
Tyskland opgav i 1945 kampen mod fjenderne, og sluttede 2. verdenskrig i Europa, før den første prøve-sprængning havde fundet sted. Derfor mente videnskabsmændene at der ikke var nogen grund til at fuldføre projektet, men politikerne og militæret havde en anden mening, da de havde investeret mange penge i projektet, men også fordi de vidste, at Sovjetunionen også arbejdede på at fremstille en atombombe. Derfor blev der planlagt en prøvespringning af en atombombe, den 16. juli 1945.

Spørgsmålet

Hvad er det rigtige svar? Nu må vi se om du forstår atombombens kraft...

 

Hvad er sandt af de 3 muligheder?

Valg 1: Teorierne som blev udgivet i 1938 viste at man ved hjælp af flydende Uran-235 og Plutonium-239 kunne antænde atomer og at de eksplodrede pga antændelsen.
Valg 2: Teorierne viste at man vha. specielle ioner kunne igangsætte en kædereaktion vha stråling fra Uran-239 og Plutonium-235. Kædereaktionen deler atomerne og frigiver kraften som holder dem sammen.
Valg 3: Teorierne viste at hvis man satte Uran-235 og Plutonium-239 under højt tryk ville man kunne igangsætte en kædereaktion som frigiver atomernes bindingsenergi.

© 2016 HTX-Vibenhus _ 

bottom of page